0

Stor forskel på det økologiske og konventionelle svinemarked

Priserne på konventionelle slagtesvin er de højeste i over 20 år. Samtidig falder priserne dog på de økologiske slagtesvin.

Af Mark Gjerning Hansen

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

De konventionelle svineproducenter får en højere pris for deres grise, end de har gjort i mange år. De modtager 13,72 kr. for et kilo, hvilket er det højeste siden 1997. Prisstigningen skyldes primært udbruddet af afrikansk svinepest i Kina, hvilket har gjort, at de importerer meget kød.

“Priserne på konventionelt svinekød er steget meget voldsomt pga. Svinepest i Kina og andre steder”, siger Michael Friis Pedersen fra institut for fødevarer og ressourceøkonomi.

Et billede, der indeholder skærmbillede

Automatisk genereret beskrivelse
På grafen ses den gennemsnitlige afregningspris for et kilo slagtesvin pr. år siden 2011

Ifølge en rapport udarbejdet af ”Institut for fødevarer og ressourceøkonomi” forventes det, at det fortsat vil gå godt på det konventionelle svinemarked, hvor man regner med at 2020 vil give et bedre resultat end 2019.

Dårlige tider for økologiske landmænd

På grafen ses den gennemsnitlige afregningspris for et kilo slagtesvin pr. år siden 2011

Anderledes går det dog for de økologiske svineproducenter, hvor man efter en årrække med stigning i priserne nu ser et fald. Faldet i priserne skyldes flere faktorer. Heriblandt tørken, der ramte det danske landbrug i 2018. En anden årsag er, at der er kommet flere økologiske landmænd til, hvilket har resulteret i en øget produktion.


På diagrammet ses antallet af økologiske bedrifter, der producerer svin

”Det har været lidt svært at afsætte det økologiske grisekød, da produktionen er steget ikke bare i Danmark, men også i Frankrig og Tyskland”, siger Ejvind Pedersen, der er chefkonsulent hos landbrug og fødevarer.

Det forventes dog, at 2020 også vil blive et bedre år for de økologiske svineproducenter, da der er en stigende efterspørgsel på økologiske varer i flere europæiske lande.

”Efterspørgslen på økologisk grisekød er stigende både i Danmark og i resten af de europæiske lande, hvor økologien er stor. Så derfor håber vi på, at det vender og at afregningsprisen på økologisk grisekød igen begynder at stige”, siger Ejvind Pedersen.

magjha

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *